bøjning

From Wiktionary, the free dictionary
Jump to navigation Jump to search
See also: böjning

Danish[edit]

Etymology[edit]

From bøje (“to bend, inflect”) +‎ -ning.

Pronunciation[edit]

  • IPA(key): /bøjnenɡ/, [ˈb̥ʌjneŋ]

Noun[edit]

bøjning c (singular definite bøjningen, plural indefinite bøjninger)

  1. bending
  2. (grammar) inflection (conjugation, declension)

Inflection[edit]

Declension of bøjning
common
gender 		Singular Plural
indefinite definite indefinite definite
nominative bøjning bøjningen bøjninger bøjningerne
genitive bøjnings bøjningens bøjningers bøjningernes

References[edit]

Retrieved from "https://en.wiktionary.org/w/index.php?title=bøjning&oldid=55980895"