fæst

Old English

Etymology

Proto-Germanic *fastuz. Germanic cognates include Old High German festi (German fest), Old Norse fastr (Faroe and Icelandic festur, Norwegian and Swedish fast). Ultimately derived from Proto-Indo-European *pasto- (“solid”) together with Old Armenian հաստ (hast, “thick”) and Sanskrit पस्त्य (pastyá).

Pronunciation

• IPA: /fæst/

Adjective

fæst

1. firm, stable; constant

Declension

Weak							Strong
	singular			plural				singular			plural
	m	n	f					m	n	f	m	n	f
nominative	fæsta	fæste	fæste	fæstan			nom.	fæst			fæste	fæst	fæsta, -e
accusative	fæstan	fæste	fæstan				acc.	fæstne	fæst	fæste	fæste	fæst	fæsta, -e
genitive	fæstan			fæstra, fæstena			gen.	fæstes	fæstes	fæstre	fæstra
dative	fæstan			fæstum			dat.	fæstum	fæstum	fæstre	fæstum
							instrumental	fæste

Descendants

• English: fast