kondolere
Jump to navigation
Jump to search
Danish[edit]
Verb[edit]
kondolere (imperative kondoler, infinitive at kondolere, present tense kondolerer, past tense kondolerede, perfect tense kondoleret)
- to condole
Conjugation[edit]
Conjugation of kondolere
| Active | Passive | |
|---|---|---|
| Infinitive | kondolere | kondoleres |
| Present tense | kondolerer | kondoleres |
| Past tense | kondolerede | kondoleredes |
| Imperative | kondoler | - |
| Participle | ||
| Present | kondolerende | |
| Past | kondoleret | |
| Gerund | kondoleren | |
References[edit]
Norwegian Bokmål[edit]
Etymology[edit]
Verb[edit]
kondolere (imperative kondoler, present tense kondolerer, passive kondoleres, simple past kondolerte, past participle kondolert, present participle kondolerende)
- to commiserate, express condolences
- Hun lagde forfriskninger til de kondolerende gjestene, middag og kveldsmat til familien, og da Pa ga uttrykk for hvor flink hun var, gjorde det bare skyldfølelsen større. [1]
References[edit]
- “kondolere” in The Bokmål Dictionary.
Norwegian Nynorsk[edit]
Alternative forms[edit]
Etymology[edit]
Verb[edit]
kondolere (present tense kondolerer, past tense kondolerte, past participle kondolert, passive infinitive kondolerast, present participle kondolerande, imperative kondoler)
References[edit]
- “kondolere” in The Nynorsk Dictionary.