æble

Danish

Etymology

From Old Danish æplæ, from Old Norse epli, from Proto-Indo-European *h₂ébōl (“apple”).

Pronunciation

• IPA^(key): /ɛːblə/, [ˈeːb̥lə], [ˈeːplə]

• Audio:

  (file)

Noun

æble n (singular definite æblet, plural indefinite æbler)

1. An apple. (fruit)

Inflection

Declension of æble

neuter gender	singular		plural
	indefinite	definite	indefinite	definite
nominative	æble	æblet	æbler	æblerne
genitive	æbles	æblets	æblers	æblernes

Derived terms

• adamsæble n
• flaskeæble n
• galæble n
• gemmeæble n
• golden delicious-æble n
• granatæble n
• guldborgæble n
• ingridmarieæble n
• madæble n
• paradisæble n
• pigæble n
• skovfogedæble n
• spiseæble n
• vinteræble n
• æblecider c
• æblejuice
• æblemos c
• æblemost c
• æbleskive c
• æbleskrog n
• æbleskud n
• øjeæble n

Descendants

• → Greenlandic: iipili