besætte

Danish

Etymology

From Middle Low German besetten, from Old Saxon *bisettian, from Proto-West Germanic *bisattjan, from Proto-Germanic *bisatjaną (“to beset, set around”), cognate with German besetzen.

Pronunciation

• IPA^(key): [b̥eˈsɛd̥ə]

Verb

besætte (imperative besæt, infinitive at besætte, present tense besætter, past tense besatte, perfect tense besat)

1. to occupy (a space or a territory)
2. to squat (to occupy without permission)
3. to obsess (a mind)
4. to possess (of a spirit)

Conjugation

Conjugation of besætte

active passive present besætter besættes past besatte besattes infinitive besætte besættes imperative besæt — participle present besættende past besat (auxiliary verb have) gerund besætten

Derived terms

• besætning
• besættelse
• besætter
• genbesætter
• nybesætte
• ubesat

References

• “besætte” in Den Danske Ordbog
• “besætte” in Ordbog over det danske Sprog