besejre
Jump to navigation
Jump to search
Danish[edit]
Etymology[edit]
be- + sejre (“triumph, be victorious”), after German besiegen.
Verb[edit]
besejre (imperative besejr, infinitive at besejre, present tense besejrer, past tense besejrede, perfect tense har besejret)
- (transitive) To conquer, to defeat
References[edit]
- “besejre” in Den Danske Ordbog