gryn

See also: grýn

Danish

Etymology

From Old Norse grjón (“grain”).

Pronunciation

• IPA^(key): /ɡryːn/, [ɡ̊ʁyːˀn]

Noun

gryn n (singular definite grynet, plural indefinite gryn)

1. grain
2. grits
3. groat
4. meal (coarse-ground edible part of various grains)
5. (slang) dough (money)
   • 2016, Henning Prins, En skuffe fuld af penge, Lindhardt og Ringhof →ISBN

     Så er det måske lillemor, der tjener grynene? Hvad laver du så, spurgte han, da Mette nikkede. – Jeg er postassistent.

   • 2017, Henrik Pontoppidan, Toldere og syndere, Lindhardt og Ringhof →ISBN

     Har du forresten faaet Grynene?« »Her!« svarede Jørgen Berg og slog sig paa Brystlommen. »En Femhundredkrone-Lap!

   • 2017, Saul Bellow (translated by Michael Tejn), En ung amerikaners eventyr, Lindhardt og Ringhof →ISBN

     Sammen med det sidste brev, jeg lagde til ham, lagde jeg fem dollars. Grynene tog han, men jeg hørte ingenting fra ham, førend han var i stand til at betale mig dem tilbage, og det tog adskillige måneder endnu.

Inflection

Declension of gryn

neuter gender	Singular		Plural
	indefinite	definite	indefinite	definite
nominative	gryn	grynet	gryn	grynene
genitive	gryns	grynets	gryns	grynenes

---

Swedish

Etymology

From Old Norse grjón (“grain”).

Noun

gryn n

1. grain, groats

Declension

Declension of gryn
	Singular		Plural
	Indefinite	Definite	Indefinite	Definite
Nominative	gryn	grynet	gryn	grynen
Genitive	gryns	grynets	gryns	grynens