kæft

Definition from Wiktionary, the free dictionary
Jump to navigation Jump to search
See also: käft

Danish[edit]

Etymology[edit]

From Old Norse kjaptr. Cognate with Swedish käft, Norwegian kjeft, Icelandic kjaftur, and Faroese kjaftur.

Noun[edit]

kæft c (singular definite kæften, plural indefinite kæfter)

  1. (vulgar) mouth
    • 1925, Gads danske magasin
      Han skal katten-kløme byde saadan, at de andre Auktionsgæster hver og jen nok skal holde deres Kæfter lukkede!
      He shall certainly bid so that everyone else attending the auction shall keep their mouths shut!

Declension[edit]

Declension of kæft
common
gender 		Singular Plural
indefinite definite indefinite definite
nominative kæft kæften kæfter kæfterne
genitive kæfts kæftens kæfters kæfternes

Derived terms[edit]

Interjection[edit]

kæft

  1. (informal) Expression of emotion.
    • 2016, Bjarne Dalsgaard Svendsen, Delfinen, Gyldendal A/S, →ISBN:
      To stemmer – Bennys og Mogens' – lød inden i hans hoved: „Kæft, Chris“.
      (please add an English translation of this quote)
    • 1986, Thøger Birkeholm, Bjarne Reuter, Natten i Safarihulen
      Da de kunne få vejret igen, hviskede Elmer: -Kæft, lille fætter.
      (please add an English translation of this quote)
Retrieved from "https://en.wiktionary.org/w/index.php?title=kæft&oldid=70404964"