retfærdighed

Danish

Etymology

From retfærdig (“just, righteous”) +‎ -hed (“-ness”)

Noun

retfærdighed c (singular definite retfærdigheden, not used in plural form)

1. justice

Declension

Declension of retfærdighed

common gender	singular
	indefinite	definite
nominative	retfærdighed	retfærdigheden
genitive	retfærdigheds	retfærdighedens

References

• “retfærdighed” in Den Danske Ordbog