rigtig

Danish

Etymology

From Middle Low German richtich, from recht (“straight”).

Pronunciation

• IPA^(key): /riɡtiɡ/, [ˈʁeɡ̊d̥iˀ]

Adjective

rigtig

1. right
2. proper
3. correct
4. true
5. real

Inflection

Inflection of rigtig
	Positive	Comparative	Superlative
Indefinte common singular	rigtig	rigtigere	rigtigst2
Indefinite neuter singular	rigtigt	rigtigere	rigtigst2
Plural	rigtige	rigtigere	rigtigst2
Definite attributive1	rigtige	rigtigere	rigtigste
1) When an adjective is applied predicatively to something definite, the corresponding "indefinite" form is used. 2) The "indefinite" superlatives may not be used attributively.

Synonyms

• (proper): formålstjenlig, hensigtsmæssig
• (correct): korrekt, fejlfri
• (true): sand
• (real): virkelig

Antonyms

• forkert

References

• “rigtig” in Den Danske Ordbog