stærk

See also: stark and stärk

Danish

Etymology

From Old Norse starkr, from Proto-Germanic *starkuz, from Proto-Indo-European *sterg-.

Adjective

stærk (neuter stærkt, plural and definite singular attributive stærke)

1. strong
2. (of food) hot, spicy
3. (of verbs) strong (inflected strongly)

Inflection

Inflection of stærk

	positive	comparative	superlative
indefinite common singular	stærk	stærkere	stærkest2
indefinite neuter singular	stærkt	stærkere	stærkest2
plural	stærke	stærkere	stærkest2
definite attributive1	stærke	stærkere	stærkeste

¹ When an adjective is applied predicatively to something definite,
the corresponding "indefinite" form is used.
² The "indefinite" superlatives may not be used attributively.

Antonyms

• svag

Derived terms

• bibelstærk
• bindstærk
• bomstærk
• farvestærk
• kapitalstærk
• karakterstærk
• knokkelstærk
• købestærk
• lysstærk
• motorstærk
• muskelstærk
• pengestærk
• resursestærk
• skudstærk
• slidstærk
• spurtstærk
• stærkhed
• stærkstrøm
• stærkt verbum
• søstærk
• talstærk
• trykstærk
• viljestærk

See also

Basic tastes in Danish (layout · text)
sød	sur	salt	bitter	stærk	umami

References

• “stærk” in Den Danske Ordbog
• “stærk” in Ordbog over det danske Sprog