tæve

See also: täve

Danish

Etymology

From Middle Dutch teve, cognate of Dutch teef. Ultimately from Proto-Germanic *tibō-.

Noun

tæve c (singular definite tæven, plural indefinite tæver)

1. bitch (female canine, spiteful woman)
2. slut (sexually promiscuous woman)

Inflection

Declension of tæve

common gender	Singular		Plural
	indefinite	definite	indefinite	definite
nominative	tæve	tæven	tæver	tæverne
genitive	tæves	tævens	tævers	tævernes

Verb

tæve (imperative tæv, infinitive at tæve, present tense tæver, past tense tævede, perfect tense har tævet)

1. to trash, to beat up

Conjugation

Conjugation of tæve

	Active	Passive
Infinitive	tæve	tæves
Present tense	tæver	tæves
Past tense	tævede	tævedes
Imperative	tæv	-
Participle
Present	tævende
Past	tævet
Gerund	tæven

References

• http://dsn.dk/cgi-bin/ordbog/ronet