tilfældig

From Wiktionary, the free dictionary
Jump to navigation Jump to search

Danish

[edit]

Etymology

[edit]

tilfælde +‎ -ig

Adjective

[edit]

tilfældig (neuter tilfældigt, plural and definite singular attributive tilfældige)

  1. random

Inflection

[edit]
Inflection of tilfældig
Positive Comparative Superlative
Indefinte common singular tilfældig mere tilfældig mest tilfældig2
Indefinite neuter singular tilfældigt mere tilfældig mest tilfældig2
Plural tilfældige mere tilfældig mest tilfældig2
Definite attributive1 tilfældige mere tilfældig mest tilfældige
1) When an adjective is applied predicatively to something definite, the corresponding "indefinite" form is used.
2) The "indefinite" superlatives may not be used attributively.

Derived terms

[edit]

References

[edit]