trætte

See also: trätte

Danish

Etymology 1

See træt

Adjective

trætte

1. definite of træt
2. plural of træt

Verb

trætte (imperative træt, infinitive at trætte, present tense trætter, past tense trættede, perfect tense har trættet)

1. (transitive) tire, to exhaust, to cause to be tired

Etymology 2

Noun

trætte c (singular definite trætten, plural indefinite trætter)

1. (archaic) feud

Declension

Declension of trætte

common gender	Singular		Plural
	indefinite	definite	indefinite	definite
nominative	trætte	trætten	trætter	trætterne
genitive	trættes	trættens	trætters	trætternes

Derived terms

• trættekær

Verb

trætte (imperative træt, infinitive at trætte, present tense trætter, past tense trættede, perfect tense har trættet)

1. (intransitive) To fight, feud, bicker.