udsætte

Danish

Etymology

ud +‎ sætte, from Old Danish utsættæ, perhaps from Middle Low German utsetten.

Verb

udsætte (imperative udsæt, infinitive at udsætte, present tense udsætter, past tense udsatte, perfect tense udsat)

1. (with for) subject to

   Den anklagede hævdede at have været udsat for tortur.

   The accused claimed to have been subjected to torture.

2. to postpone, to suspend

   De udsatte arbejdet til i morgen på grund af regnvejret.

   They put off the work to tomorrow because of the rain.

Conjugation

Conjugation of udsætte

active passive present udsætter udsættes past udsatte udsattes infinitive udsætte udsættes imperative udsæt — participle present udsættende past udsat (auxiliary verb have or være) gerund udsætten

Derived terms

• udsætning
• udsættelse

References

• “udsætte” in Den Danske Ordbog
• “udsætte” in Ordbog over det danske Sprog