User:Eiliv
Jump to navigation
Jump to search
Hello. I’m Eiliv m (pronounced /²æɪ̯liːv/, [ˈæ̌ɪ̯ːˌlîˑʋ], Old Norse Eilífr, Æilīfʀ, Proto-Norse *Ainalībaʀ, *Aiwalībaʀ) and I mostly contribute on the Nynorsk (‘Modern/New Norwegian’) entries, as well as Norwegian dialects and etymology. I usually make minor edits to the etymology overviews, to make them more precise and not skipping any steps. They tend to be quite simplified, saying nb. bløt comes from non. blautr, when it’s really from da. blød, from oda. bløthær, where it’s of the same Proto-Norse origin as the Old Norse word.
Saud, m. (Fl. Sauder), et Faar. Egent- lig et Dyr af Faareslægten, uden Hensyn til Kjøn; imidlertid er det kun i Fleertal at denne Betydning er herskende, medens derimod „ein Saud” sædvanlig bruges om Hundyret alene (ligesom Søyda), uagtet Ordet har Hankjøns Form. Mest alm. Sau; ellers Saud, Nfj. Sdm., Saug, Solør, Toten (Vardal), So (o’), el. Saa, Østerd. G.N. saudr; Sv. Dial. såd, sau. sö (s. Rietz 568). Uegentlig bruges Saud ogsaa om et meget godmodigt og føieligt Menneske, tildeels med Begreb af Eenfol- dighed eller Sløvhed. (Jf. Godsaud). I Sammensætning deels Saud (Sau), deels Saude (Saue, Saua); sjeldnere Sauds. Saaledes: Saudbukk, m. en Væder. (Kun paa Østl.). Saudfjos (oo), n. Faare- stald. Saudgarde (Saugare), m. Rum for Faar i et Huus. (Paa Østl. Saud- binge, m.). Saudhage, m. Græsgang for Faar. Saudekjøt, n. Faarekjød. Saudekvi, f. Faarefold. Saudelag, n. Faarenatur; Eenfoldighed, Sløvhed ⁊c. Saudelit (i’), m. Uldens naturlige Farve. Saudmjølk, f. Faaremælk. Saudskap, n. Faareskikkelse. Saudskinn, n. Faare- skind. Saudskjæra, f. Uldsax. Saud- slag, n. Faarerace. Saudsykja, f. Faare- sygdom; Skab ⁊c. Saudtalle, m. Faaremøg. — Ivar A. Aasen, Norsk Ordbog (1873)[1]
|
Other sites
[edit]- My user page on Wikipedia: User:Eiliv (English), Brukar:Eiliv (Norwegian).
- My homepage: www.eiliv.no
New Norwegian in runes
[edit]- ᛁ ᛌᛆᛘᛆᚿᚼᛂᚿᚵ ᛘᛂᚧ ᛂᛁ ᚢᛘᛌᛦᚿ ᛁ ᛑᛂᚿ ᛚᛁᚡᛆᚿᛑᛂ ᛌᚴᛆᛕᚿᛁᚿᚵᛂᚿ ᛕᛆ ᛁᚮᚱᚧᛁ ᚴᚮᛘᛆ ᛘᛂ ᛌᛁᚧᛌᛐᛕᛆ ᛐᛁᛚ ᛆ ᚼᚢᚵᛌᛆ ᛕᛆ ᚢᛆᚱ ᛂᛁᚵᛁ ᛅᛐ[ᛐ]: ᛕᛆ ᛘᛆᚿ[ᚿ]ᛂᚿ ᛂᛚᛑᛂᚱ ᛘᛂᚿ[ᚿ]ᛂᛌᚴᛁᛆ. (ᛂᛐ[ᛐ]ᛂᚱ ᚵᛆᛘᛆᛚᛐ ᛒᚱᚢᚴ ᛐᛆᚴᛆ ᛘᛂ ᛌᛐᚢᚿᛑᚮᛘ ᛒᛆᚧᛂ ᛑᛂᛌ[ᛌ]ᛂ ᚮᚱᚧᛁ ᛁ ᛌᛆᛘᛂ ᛐᛦᚧᛁᚿᚵ). ᛁ ᛚᛁᚴᛆᛘᛌ ᛌᚴᛆᛕᚿᛆᚧ ᛂᚱ ᛘᛆᚿ[ᚿ]ᛂᚿ ᛁᚿ[ᚿ]ᚱᛂᛁᛑ[ᛑ] ᛌᚮᛘ ᛂᛁᛐ ᛑᛦᚱ; ᚮᚵ ᛑᛁᚠᛦᚱᛂ ᛂᚱ ᛑᛂᚧ ᚮᚵᛌᚮ ᛦᛘᛌᛂ ᚴᚢᚿ[ᚿ]ᛌᚴᛆᛕᛌᛘᛂᚿ[ᚿ]ᛂᚱ, ᛌᚮᛘ ᚱᛂᚴᚿᛆ ᚼᚮᚿᚮᛘ ᛌᛆᛘᛆᚿ ᛘᛂᛑ ᛌᛕᛂᚿᛑᛦᚱᚮᛘ ᚮᚵ ᛌᛂᛐᛁᛆ ᚼᚮᚿᚮᛘ ᚿᛅᛌᛐ ᚢᛂᚧ ᛆᛕᚮᚱᚿᛆ, ᛆᚡ ᛑᛁ ᛆᛐ ᛑᛂᚧ ᛂᚱ ᛑᛂᚧ ᛌᛚᛆᚵᛂᚧ, ᛌᚮᛘ ᛌᚢᛁᛕᛆᚱ ᛘᛂᛌᛐ ᛕᛆ ᛘᛆᚿ[ᚿ]ᛌᚴᛆᛕᚿᛆᚧᛂᚿ.
- i samanheng með ei umsyn i den livande skapningen pa iorði koma me siðstpa til a hugsa pa uar eigi æt[t]: pa man[n]en elder men[n]eskia. (et[t]er gamalt bruk taka me stundom baðe des[s]e orði i same tyðing). i likams skapnað er man[n]en in[n]reid[d] som eit dyr; og difyre er deð ogso ymse kun[n]skapsmen[n]er, som rekna honom saman med spendyrom og setia honom næst ueð aporna, av di at deð er deð slageð, som suipar mest pa man[n]skapnaðen.
- I Samanheng med ei Umsyn i den livande Skapningen paa Jordi koma me sidstpaa til aa hugsa paa vaar eigi Ætt: paa Mannen elder Menneskja. (Etter gamalt Bruk taka me stundom baade desse Ordi i same Tyding). I Likams Skapnad er Mannen innreidd som eit Dyr; og difyre er det ogso ymse Kunnskapsmenner, som rekna honom saman med Spendyrom og setja honom næst ved Aporna, av di at det er det Slaget, som svipar mest paa Mannskapnaden.
- — Ivar Aasen, Heimsyn (1875)