ægte

Danish

Etymology

From Middle High German echt.

Adjective

ægte

1. true, right

Inflection

Inflection of ægte
	Positive	Comparative	Superlative
Indefinte common singular	ægte	—	—2
Indefinite neuter singular	ægte	—	—2
Plural	ægte	—	—2
Definite attributive1	ægte	—	—
1) When an adjective is applied predicatively to something definite, the corresponding "indefinite" form is used. 2) The "indefinite" superlatives may not be used attributively.

Antonyms

• falsk

Verb

ægte (imperative ægt, infinitive at ægte, present tense ægter, past tense ægtede, perfect tense har ægtet)

1. to marry

Conjugation

Conjugation of ægte

	Active	Passive
Infinitive	ægte	ægtes
Present tense	ægter	ægtes
Past tense	ægtede	ægtedes
Imperative	ægt	-
Participle
Present	ægtende
Past	ægtet
Gerund	ægten