fløjte

From Wiktionary, the free dictionary
Jump to navigation Jump to search

Danish[edit]

Etymology[edit]

Borrowed from Middle Low German flöite, from Old French fleute.

Pronunciation[edit]

  • IPA(key): /flɔjtə/, [ˈfl̥ʌjd̥ə]

Noun[edit]

fløjte c (singular definite fløjten, plural indefinite fløjter)

  1. (music) flute
  2. (music) recorder
  3. whistle (device used to make a whistling sound)

Declension[edit]

Declension of fløjte
common
gender 		Singular Plural
indefinite definite indefinite definite
nominative fløjte fløjten fløjter fløjterne
genitive fløjtes fløjtens fløjters fløjternes

Derived terms[edit]

Descendants[edit]

  • → Icelandic: flauta
  • → Faroese: floyta

Verb[edit]

fløjte (past tense fløjtede, past participle fløjtet)

  1. to whistle
  2. to sing (of birds)
  3. to play the flute or recorder

Conjugation[edit]

Inflection of fløjte
present past
simple fløjter fløjtede
perfect har fløjtet havde fløjtet
passive fløjtes fløjtedes
participle fløjtende fløjtet
imperative fløjt —
infinitive fløjte —
auxiliary verb have —
gerund fløjten —
Retrieved from "https://en.wiktionary.org/w/index.php?title=fløjte&oldid=72627431"