fortælle
Danish
Etymology
Equivalent to for- + tælle, after Middle Low German vortellen (“tell”).
Verb
fortælle (imperative fortæl, infinitive at fortælle, present tense fortæller, past tense fortalte, perfect tense har fortalt)
Usage notes
Note that fortælle does not require the recipient of the story to be explicitly marked as an indirect object:
- Fortæl, hvad der er sket. or Fortæl mig, hvad der er sket.
- Han fortalte aldrig om sin fortid. or Han fortalte dem aldrig om sin fortid.