fuldstændig

Danish

Etymology

From German vollständig.

Pronunciation

• IPA^(key): [ˈfulˌsd̥ɛnˀd̥i]

Adjective

fuldstændig (neuter fuldstændigt, plural and definite singular attributive fuldstændige)

1. complete, utter

Inflection

Inflection of fuldstændig

	positive	comparative	superlative
indefinite common singular	fuldstændig	—	—2
indefinite neuter singular	fuldstændigt	—	—2
plural	fuldstændige	—	—2
definite attributive1	fuldstændige	—	—

¹ When an adjective is applied predicatively to something definite,
the corresponding "indefinite" form is used.
² The "indefinite" superlatives may not be used attributively.

Synonyms

• komplet, fuldkommen

Derived terms

• fuldstændighed
• fuldstændiggøre
• ufuldstændig

Adverb

fuldstændig

1. completely, utterly

Synonyms

• komplet, fuldkommen

References

• “fuldstændig” in Den Danske Ordbog