udkomme
Danish
Etymology
From ud (“out”) + komme (“come”).
Noun
udkomme n (singular definite udkommet, not used in plural form)
Inflection
Declension of udkomme
neuter gender |
Singular | |
---|---|---|
indefinite | definite | |
nominative | udkomme | udkommet |
genitive | udkommes | udkommets |
Derived terms
Verb
udkomme (imperative udkomme, infinitive at udkomme, present tense udkommer, past tense udkom, perfect tense har udkommet)