bjälke
Swedish
Etymology
From Old Norse bjalki, from Proto-Germanic *balkô, from Proto-Indo-European *bhelg-.
Noun
bjälke c
Declension
Declension of bjälke | ||||
---|---|---|---|---|
Singular | Plural | |||
Indefinite | Definite | Indefinite | Definite | |
Nominative | bjälke | bjälken | bjälkar | bjälkarna |
Genitive | bjälkes | bjälkens | bjälkars | bjälkarnas |