kurkdroog
Dutch
Etymology
Compound of kurk + droog. First attested in the eighteenth century.
Pronunciation
Adjective
kurkdroog (not comparable)
Inflection
Declension of kurkdroog | ||||
---|---|---|---|---|
uninflected | kurkdroog | |||
inflected | kurkdroge | |||
comparative | — | |||
positive | ||||
predicative/adverbial | kurkdroog | |||
indefinite | m./f. sing. | kurkdroge | ||
n. sing. | kurkdroog | |||
plural | kurkdroge | |||
definite | kurkdroge | |||
partitive | kurkdroogs |