måne

Definition from Wiktionary, the free dictionary
Jump to: navigation, search
See also: mane, Mane, mané, màne, mãne, and -mane

Danish[edit]

Etymology[edit]

From Old Norse máni (the moon), from Proto-Germanic *mēnô, from Proto-Indo-European *mḗh₁n̥s (moon, month). See also måned.

Pronunciation[edit]

  • IPA(key): /mɔːnə/, [ˈmɔːnə], [ˈmɔːn̩]

Noun[edit]

måne c (singular definite månen, plural indefinite måner)

  1. moon
  2. bald patch, bald spot
  3. (imitative of former peoples) month
    • 2016, Ebbe Kløvedal Reich, Fæ og frænde: Syvenhalv nats fortællinger om vejene til Rom og Danmark, Art People (ISBN 9788771592054)
      Jeg drog selv derop og forhørte mig for tre måner siden. Fede marker, tykke dyr og spredte venligsindede kelterstammer, som meget gerne vil have os derop, fordi vi kan være deres skjold imod belgerne, som truer dem nordfra.
    • 2015, Linda Lay Shuler, Kvinden der husker, Rosinante & Co (ISBN 9788763839310). Translator anonymous.
      Nu var der snart gået tre måner, og maven ville begynde at vokse. Der var endnu fire måner, til blomsterne sprang ud. Ville Kokopelli nå frem, før de opdagede hendes hemmelighed?
    • 2016, Marshall Grover, Bill og Ben - en dametur, Lindhardt og Ringhof (ISBN 9788711643556)
      Den runde halvblodsindianer viste sig situationen voksen og løftede hånden, som om han ville velsigne hende. – Du fin squaw nu, messede han respektfuldt. – Må den Store Ånd give dig og din mand mange måner, megen glæde, rig høst og ...
    • 2012, Dina Yafasova, Kald mig ikke offer!, Gyldendal A/S (ISBN 9788702126631)
      Men dengang, for mange måner siden, lå grænserne anderledes end nu, og alle de ovennævnte geografiske brikker var Indien, Britisk Indien.

Inflection[edit]

Further reading[edit]


Norwegian Bokmål[edit]

Etymology[edit]

From Old Norse máni (the moon), from Proto-Germanic *mēnô, from Proto-Indo-European *mḗh₁n̥s (moon, month). See also måned.

Pronunciation[edit]

Noun[edit]

måne m (definite singular månen, indefinite plural måner, definite plural månene)

  1. moon (any substantially sized natural satellite of a planet)
    I solsystemet er det bare to planeter som ikke har måner.
    There are only two planets in the solar system that lack moons.

Derived terms[edit]

References[edit]


Norwegian Nynorsk[edit]

Etymology[edit]

From Old Norse máni (the moon), from Proto-Germanic *mēnô, from Proto-Indo-European *mḗh₁n̥s (moon, month). See also månad.

Noun[edit]

måne m (definite singular månen, indefinite plural månar, definite plural månane)

  1. moon (any substantially sized natural satellite of a planet)
    I solsystemet er det berre to planetar som ikkje har månar.
    There are only two planets in the solar system that lack moons.

Derived terms[edit]

References[edit]


Swedish[edit]

Etymology[edit]

From Old Swedish māne, from Old Norse máni (the moon), from Proto-Norse *ᛗᚨᚾᛟ (*mano), from Proto-Germanic *mēnô, from Proto-Indo-European *mḗh₁n̥s (moon, month). See also månad.

Pronunciation[edit]

Noun[edit]

måne c

  1. a moon

Declension[edit]

Declension of måne 
Singular Plural
Indefinite Definite Indefinite Definite
Nominative måne månen månar månarna
Genitive månes månens månars månarnas

Related terms[edit]

References[edit]