pålægge

Danish

Etymology

From på (“on”) +‎ lægge (“to lay”).

Pronunciation

• IPA^(key): /pɔlɛɡə/, [ˈpʰʌˌlɛɡ̊ə]

Verb

pålægge (imperative pålæg, infinitive at pålægge, present tense pålægger, past tense pålagde, perfect tense er/har pålagt)

1. direct, instruct, order
2. enjoin
3. impose
4. (formal, rare) lay on, put on

Synonyms

• (order): påbyde