gryn

See also: grýn

Danish

Etymology

From Old Norse grjón (“grain”).

Pronunciation

• IPA^(key): /ɡryːn/, [ɡ̊ʁyːˀn]

Noun

gryn n (singular definite grynet, plural indefinite gryn)

1. grain
2. grits
3. groat
4. meal (coarse-ground edible part of various grains)
5. (slang) dough (money)
   • 2016, Henning Prins, En skuffe fuld af penge, Lindhardt og Ringhof, →ISBN:

     Så er det måske lillemor, der tjener grynene? Hvad laver du så, spurgte han, da Mette nikkede. – Jeg er postassistent.

     (please add an English translation of this quotation)

   • 2017, Henrik Pontoppidan, Toldere og syndere, Lindhardt og Ringhof, →ISBN:

     Har du forresten faaet Grynene?« »Her!« svarede Jørgen Berg og slog sig paa Brystlommen. »En Femhundredkrone-Lap!

     (please add an English translation of this quotation)

   • 2017, Saul Bellow, translated by Michael Tejn, En ung amerikaners eventyr, Lindhardt og Ringhof, →ISBN:

     Sammen med det sidste brev, jeg lagde til ham, lagde jeg fem dollars. Grynene tog han, men jeg hørte ingenting fra ham, førend han var i stand til at betale mig dem tilbage, og det tog adskillige måneder endnu.

     (please add an English translation of this quotation)

Inflection

Declension of gryn

neuter gender	Singular		Plural
	indefinite	definite	indefinite	definite
nominative	gryn	grynet	gryn	grynene
genitive	gryns	grynets	gryns	grynenes

Swedish

Etymology

From Old Norse grjón (“grain”).

Noun

gryn n

1. (countable, uncountable) hulled grain, groats
2. (by extension) various similar products

   mannagryn

   semolina

Declension

Declension of gryn
	Singular		Plural
	Indefinite	Definite	Indefinite	Definite
Nominative	gryn	grynet	gryn	grynen
Genitive	gryns	grynets	gryns	grynens

Derived terms

• grynig
• grynkorv
• havregryn
• hjärtegryn
• korngryn
• majsgryn
• mannagryn
• polentagryn
• pärlgryn
• risgryn
• sagogryn
• sockergryn

 

See also

• korn

References

• gryn in Svenska Akademiens ordlista (SAOL)
• gryn in Svensk ordbok (SO)
• gryn in Svenska Akademiens ordbok (SAOB)