beendroog
Dutch
Etymology
Compound of been + droog. First attested in the eighteenth century.
Pronunciation
Adjective
beendroog (not comparable)
Inflection
Declension of beendroog | ||||
---|---|---|---|---|
uninflected | beendroog | |||
inflected | beendroge | |||
comparative | — | |||
positive | ||||
predicative/adverbial | beendroog | |||
indefinite | m./f. sing. | beendroge | ||
n. sing. | beendroog | |||
plural | beendroge | |||
definite | beendroge | |||
partitive | beendroogs |