beklage

From Wiktionary, the free dictionary
Archived revision by DerbethBot (talk | contribs) as of 00:11, 10 January 2020.
Jump to navigation Jump to search

Danish

Etymology

From Middle Low German beklagen

Pronunciation

Verb

beklage (imperative beklag, infinitive at beklage, present tense beklager, past tense beklagede, perfect tense beklaget)

  1. apologize for
    Vi beklager ventetiden.
    We apologize for the delay.
  2. express dissatisfaction about
  3. (reflexive) complain
    Hun beklager sig altid over kagerne.
    She always complains about the cakes.
  4. (transitive, obsolete) express one's sympathy with someone's plight
    • 1947, Giacomo Casanova (tr. by Karina Windfeld-Hansen), Erindringer fra Venedig, Lindhardt og Ringhof (→ISBN)
      Jeg beklagede ham, og jeg vovede ikke at trøste ham ved at sige, at Kærligheden kun er en Bagatel, som dumme Mennesker forgæves forsøger at trøste de forelskede med; ...
      I pitied him, and I did not dare to console him by saying that love is only a trivial thing, which is something stupid people try in vain to use to console those who are in love; ...
    • 1830, Johan Christian Riise, Archiv for historie og geographie, page 139
      Man gav ham Penge, man beklagede ham, man tilbød sig at tale for ham ved Hoffet, for at han kunde blive benaadet; ...
      Money was given to him, he was pitied, offers were made to speak on his behalf in court, that he might be pardoned; ...
    • 1853, Valdemar Adolph Thisted, Eventyr og fortællinger af Tusind og een nat, page 107
      Da de derpaa spurgte ham om Aarsagen til hans Fortvivlelse, fortalte han dem, hvad der var mødt ham, og de gode Folk beklagede ham af Hjertet.
      When they then asked him about the cause of his despair, he told them what had met him, and the good people pitied him from their hearts.

Derived terms

Further reading


Dutch

Verb

beklage

  1. (deprecated template usage) (archaic) singular present subjunctive of beklagen

German

Verb

beklage

  1. (deprecated template usage) First-person singular present of beklagen.
  2. (deprecated template usage) Imperative singular of beklagen.
  3. (deprecated template usage) First-person singular subjunctive I of beklagen.
  4. (deprecated template usage) Third-person singular subjunctive I of beklagen.

Norwegian Bokmål

Etymology

From Middle Low German beklagen

Pronunciation

  • Audio:(file)

Verb

beklage (imperative beklag, present tense beklager, passive beklages, simple past beklaga or beklaget or beklagde, past participle beklaga or beklaget or beklagd, present participle beklagende)

  1. to feel pity, feel compassion
  2. to apologise for, say grief over something, be (say) sorry
    Du har ingenting å beklage deg over.
    You have nothing to apologise for.

References