lænda
Old Swedish
Etymology
From Old Norse lenda, from Proto-Germanic *landijaną.
Verb
lænda
Conjugation
Conjugation of lænda (weak)
| present | past | ||||
|---|---|---|---|---|---|
| infinitive | lænda | — | |||
| participle | lændandi, lændande | lænder | |||
| active voice | indicative | subjunctive | imperative | indicative | subjunctive |
| iæk | lændir | lændi, lænde | — | lændi, lænde | lændi, lænde |
| þū | lændir | lændi, lænde | lænd | lændi, lænde | lændi, lænde |
| han | lændir | lændi, lænde | — | lændi, lænde | lændi, lænde |
| vīr | lændum, lændom | lændum, lændom | lændum, lændom | lændum, lændom | lændum, lændom |
| īr | lændin | lændin | lændin | lændin | lændin |
| þēr | lænda | lændin | — | lændu, lændo | lændin |
| mediopassive voice | indicative | subjunctive | imperative | indicative | subjunctive |
| iæk | — | — | — | — | — |
| þū | — | — | — | — | — |
| han | — | — | — | — | — |
| vīr | — | — | — | — | — |
| īr | — | — | — | — | — |
| þēr | — | — | — | — | — |