markere
Danish
Etymology
From French marquer (“to mark”).
Pronunciation
Verb
markere (imperative marker, infinitive at markere, present tense markerer, past tense markerede, perfect tense er/har markeret)
- to mark
- to indicate, to show
- to demonstrate
- to highlight, to select
- Markér det ønskede og tryk F10 for at tælle ord og tegn.
- Highlight the desired [section] and press F10 to count words and characters.
- Markér det ønskede og tryk F10 for at tælle ord og tegn.
Conjugation
Conjugation of markere
Active | Passive | |
---|---|---|
Infinitive | markere | markeres |
Present tense | markerer | markeres |
Past tense | markerede | markeredes |
Imperative | marker | - |
Participle | ||
Present | markerende | |
Past | markeret | |
Gerund | markeren |
Derived terms
References
- “markere” in Den Danske Ordbog
Dutch
Verb
markere
Anagrams
Norwegian Bokmål
Etymology
Verb
markere (imperative marker, present tense markerer, passive markeres, simple past markerte, past participle markert, present participle markerende)
- to mark
- to indicate
- to commemorate
Derived terms
References
- “markere” in The Bokmål Dictionary.