brænna

See also: bränna

Old Swedish

Etymology

From Old Norse brenna, from Proto-Germanic *brannijaną.

Verb

brænna

1. to cause to burn, to set fire upon

Conjugation

Conjugation of brænna (weak)

	present				past
infinitive	brænna				—
participle	brænnandi, brænnande				brænder
active voice	indicative	subjunctive	imperative		indicative	subjunctive
iæk	brænnir	brænni, brænne	—		brændi, brænde	brændi, brænde
þū	brænnir	brænni, brænne	brænn		brændi, brænde	brændi, brænde
han	brænnir	brænni, brænne	—		brændi, brænde	brændi, brænde
vīr	brænnum, brænnom	brænnum, brænnom	brænnum, brænnom		brændum, brændom	brændum, brændom
īr	brænnin	brænnin	brænnin		brændin	brændin
þēr	brænna	brænnin	—		brændu, brændo	brændin
mediopassive voice	indicative	subjunctive	imperative		indicative	subjunctive
iæk	brænnis	brænnis, brænnes	—		brændis, brændes	brændis, brændes
þū	brænnis	brænnis, brænnes	—		brændis, brændes	brændis, brændes
han	brænnis	brænnis, brænnes	—		brændis, brændes	brændis, brændes
vīr	brænnums, brænnoms	brænnums, brænnoms	—		brændums, brændoms	brændums, brændoms
īr	brænnins	brænnins	—		brændins	brændins
þēr	brænnas	brænnins	—		brændus, brændos	brændins

Descendants

• Swedish: bränna