fæderen

Old English

Etymology

From Proto-Germanic *fadrīnaz, equivalent to fæder (“father”) +‎ -en.

Pronunciation

• IPA^(key): /ˈfæ.de.ren/

Adjective

fæderen

1. paternal; (relational) father

   fæderencnōsl ― paternal kin

2. having the same father

   fæderenbrōþor ― half brother of the same father

Declension

Declension of fæderen — Strong

Singular	Masculine	Feminine	Neuter
Nominative	fæderen	fæderen	fæderen
Accusative	fæderenne	fæderene	fæderen
Genitive	fæderenes	fæderenre	fæderenes
Dative	fæderenum	fæderenre	fæderenum
Instrumental	fæderene	fæderenre	fæderene
Plural	Masculine	Feminine	Neuter
Nominative	fæderene	fæderena, fæderene	fæderen
Accusative	fæderene	fæderena, fæderene	fæderen
Genitive	fæderenra	fæderenra	fæderenra
Dative	fæderenum	fæderenum	fæderenum
Instrumental	fæderenum	fæderenum	fæderenum

Declension of fæderen — Weak

Singular	Masculine	Feminine	Neuter
Nominative	fæderena	fæderene	fæderene
Accusative	fæderenan	fæderenan	fæderene
Genitive	fæderenan	fæderenan	fæderenan
Dative	fæderenan	fæderenan	fæderenan
Instrumental	fæderenan	fæderenan	fæderenan
Plural	Masculine	Feminine	Neuter
Nominative	fæderenan	fæderenan	fæderenan
Accusative	fæderenan	fæderenan	fæderenan
Genitive	fæderenra, fæderenena	fæderenra, fæderenena	fæderenra, fæderenena
Dative	fæderenum	fæderenum	fæderenum
Instrumental	fæderenum	fæderenum	fæderenum

Descendants

• Middle English: faderen, fadryn