gøra

Old Swedish

Etymology

From Old Norse gera, gøra, gørva, from Proto-Germanic *garwijaną.

Verb

gø̄ra

1. to do, make

Conjugation

Conjugation of gø̄ra (weak)

	present			past
infinitive	gø̄ra			—
participle	gø̄randi, gø̄rande			gø̄rþer
active voice	indicative	subjunctive	imperative	indicative	subjunctive
iæk	gø̄rir	gø̄ri, gø̄re	—	gø̄rþi, gø̄rþe	gø̄rþi, gø̄rþe
þū	gø̄rir	gø̄ri, gø̄re	gø̄r	gø̄rþi, gø̄rþe	gø̄rþi, gø̄rþe
han	gø̄rir	gø̄ri, gø̄re	—	gø̄rþi, gø̄rþe	gø̄rþi, gø̄rþe
vīr	gø̄rum, gø̄rom	gø̄rum, gø̄rom	gø̄rum, gø̄rom	gø̄rþum, gø̄rþom	gø̄rþum, gø̄rþom
īr	gø̄rin	gø̄rin	gø̄rin	gø̄rþin	gø̄rþin
þēr	gø̄ra	gø̄rin	—	gø̄rþu, gø̄rþo	gø̄rþin
mediopassive voice	indicative	subjunctive	imperative	indicative	subjunctive
iæk	gø̄ris	gø̄ris, gø̄res	—	gø̄rþis, gø̄rþes	gø̄rþis, gø̄rþes
þū	gø̄ris	gø̄ris, gø̄res	—	gø̄rþis, gø̄rþes	gø̄rþis, gø̄rþes
han	gø̄ris	gø̄ris, gø̄res	—	gø̄rþis, gø̄rþes	gø̄rþis, gø̄rþes
vīr	gø̄rums, gø̄roms	gø̄rums, gø̄roms	—	gø̄rþums, gø̄rþoms	gø̄rþums, gø̄rþoms
īr	gø̄rins	gø̄rins	—	gø̄rþins	gø̄rþins
þēr	gø̄ras	gø̄rins	—	gø̄rþus, gø̄rþos	gø̄rþins

Descendants

• Swedish: göra