hælla

Old Swedish

Etymology

From Old Norse hella.

Verb

hælla

1. to pour out

Conjugation

Conjugation of hælla (weak)

	present			past
infinitive	hælla			—
participle	hællandi, hællande			hælder
active voice	indicative	subjunctive	imperative	indicative	subjunctive
iæk	hællir	hælli, hælle	—	hældi, hælde	hældi, hælde
þū	hællir	hælli, hælle	hæll	hældi, hælde	hældi, hælde
han	hællir	hælli, hælle	—	hældi, hælde	hældi, hælde
vīr	hællum, hællom	hællum, hællom	hællum, hællom	hældum, hældom	hældum, hældom
īr	hællin	hællin	hællin	hældin	hældin
þēr	hælla	hællin	—	hældu, hældo	hældin
mediopassive voice	indicative	subjunctive	imperative	indicative	subjunctive
iæk	hællis	hællis, hælles	—	hældis, hældes	hældis, hældes
þū	hællis	hællis, hælles	—	hældis, hældes	hældis, hældes
han	hællis	hællis, hælles	—	hældis, hældes	hældis, hældes
vīr	hællums, hælloms	hællums, hælloms	—	hældums, hældoms	hældums, hældoms
īr	hællins	hællins	—	hældins	hældins
þēr	hællas	hællins	—	hældus, hældos	hældins

Descendants

• Swedish: hälla