mærr

See also: märr

Old Norse

Etymology

From Proto-Germanic *mērijaz (“famous”). Cognate with Old English mǣre, Old Saxon māri, Old High German māri, the second part of Gothic 𐍅𐌰𐌹𐌻𐌰𐌼𐌴𐍂𐌴𐌹𐍃 (wailamēreis, “laudable”).

Adjective

mærr (comparative mærri, superlative mærstr)

1. famous, glorious, illustrious

Declension

    Strong declension of mærr

singular	masculine	feminine	neuter
nominative	mærr	mær	mært
accusative	an	a	mært
dative	mærum	mærri	mæru
genitive	mærs	mærrar	mærs
plural	masculine	feminine	neuter
nominative	ir	ar	mær
accusative	a	ar	mær
dative	mærum	mærum	mærum
genitive	mærra	mærra	mærra

    Weak declension of mærr

singular	masculine	feminine	neuter
nominative	mæri	mæra	mæra
accusative	mæra	mæru	mæra
dative	mæra	mæru	mæra
genitive	mæra	mæru	mæra
plural	masculine	feminine	neuter
nominative	mæru	mæru	mæru
accusative	mæru	mæru	mæru
dative	mærum	mærum	mærum
genitive	mæru	mæru	mæru

    Declension of mærr

singular	masculine	feminine	neuter
nominative	mærri	mærri	mærra
accusative	mærra	mærri	mærra
dative	mærra	mærri	mærra
genitive	mærra	mærri	mærra
plural	masculine	feminine	neuter
nominative	mærri	mærri	mærri
accusative	mærri	mærri	mærri
dative	mærrum	mærrum	mærrum
genitive	mærri	mærri	mærri

    Strong declension of superlative of mærr

singular	masculine	feminine	neuter
nominative	mærstr	mærst	mærstt
accusative	mærstan	mærsta	mærstt
dative	mærstum	mærstri	mærstu
genitive	mærsts	mærstrar	mærsts
plural	masculine	feminine	neuter
nominative	mærstir	mærstar	mærst
accusative	mærsta	mærstar	mærst
dative	mærstum	mærstum	mærstum
genitive	mærstra	mærstra	mærstra

    Weak declension of superlative of mærr

singular	masculine	feminine	neuter
nominative	mærsti	mærsta	mærsta
accusative	mærsta	mærstu	mærsta
dative	mærsta	mærstu	mærsta
genitive	mærsta	mærstu	mærsta
plural	masculine	feminine	neuter
nominative	mærstu	mærstu	mærstu
accusative	mærstu	mærstu	mærstu
dative	mærstum	mærstum	mærstum
genitive	mærstu	mærstu	mærstu

Descendants

• Icelandic: mær
• Old Swedish: mǣr