oproerig
Jump to navigation
Jump to search
Dutch[edit]
Etymology[edit]
Pronunciation[edit]
Adjective[edit]
oproerig (comparative oproeriger, superlative oproerigst)
Inflection[edit]
Inflection of oproerig | ||||
---|---|---|---|---|
uninflected | oproerig | |||
inflected | oproerige | |||
comparative | oproeriger | |||
positive | comparative | superlative | ||
predicative/adverbial | oproerig | oproeriger | het oproerigst het oproerigste | |
indefinite | m./f. sing. | oproerige | oproerigere | oproerigste |
n. sing. | oproerig | oproeriger | oproerigste | |
plural | oproerige | oproerigere | oproerigste | |
definite | oproerige | oproerigere | oproerigste | |
partitive | oproerigs | oproerigers | — |