vænn

Icelandic

Etymology

From Old Norse vænn.

Pronunciation

• IPA^(key): /vaitn/
• Rhymes: -aitn

Adjective

vænn (comparative vænni, superlative vænstur or vænastur)

1. (of people) kind, good
2. (of animals) hefty, sturdy

Declension

Positive forms of vænn

strong declension (indefinite)	singular	masculine	feminine	neuter
	nominative	vænn	væn	vænt
	accusative	vænan	væna
	dative	vænum	vænni	vænu
	genitive	væns	vænnar	væns
	plural	masculine	feminine	neuter
	nominative	vænir	vænar	væn
	accusative	væna
	dative	vænum
	genitive	vænna
weak declension (definite)	singular	masculine	feminine	neuter
	nominative	væni	væna	væna
	acc/dat/gen	væna	vænu
	plural (all-case)	vænu

Comparative forms of vænn

weak declension (definite)		masculine	feminine	neuter
	singular (all-case)	vænni	vænni	vænna
	plural (all-case)	vænni

Superlative forms of vænn

strong declension (indefinite)	singular	masculine	feminine	neuter
	nominative	vænstur, vænastur	vænst, vænust	vænst, vænast
	accusative	vænstan, vænastan	vænsta, vænasta
	dative	vænstum, vænustum	vænstri, vænastri	vænstu, vænustu
	genitive	vænsts, vænasts	vænstrar, vænastrar	vænsts, vænasts
	plural	masculine	feminine	neuter
	nominative	vænstir, vænastir	vænstar, vænastar	vænst, vænust
	accusative	vænsta, vænasta
	dative	vænstum, vænustum
	genitive	vænstra, vænastra
weak declension (definite)	singular	masculine	feminine	neuter
	nominative	vænsti, vænasti	vænsta, vænasta	vænsta, vænasta
	acc/dat/gen	vænsta, vænasta	vænstu, vænustu
	plural (all-case)	vænstu, vænustu

Old Norse

Etymology

From Proto-Germanic *wēniz, from Proto-Indo-European *wenh₁-, the same root as vinr.

Adjective

vænn (comparative vænni, superlative vænstr)

1. likely, to be expected
2. bidding fair, likely to succeed
3. (of persons) hopeful, promising
4. fine, beautiful

Declension

Strong declension of vænn

singular	masculine	feminine	neuter
nominative	vænn	væn	vænt
accusative	vænan	væna	vænt
dative	vænum	vænni	vænu
genitive	væns	vænnar	væns
plural	masculine	feminine	neuter
nominative	vænir	vænar	væn
accusative	væna	vænar	væn
dative	vænum	vænum	vænum
genitive	vænna	vænna	vænna

Weak declension of vænn

singular	masculine	feminine	neuter
nominative	væni	væna	væna
accusative	væna	vænu	væna
dative	væna	vænu	væna
genitive	væna	vænu	væna
plural	masculine	feminine	neuter
nominative	vænu	vænu	vænu
accusative	vænu	vænu	vænu
dative	vænum	vænum	vænum
genitive	vænu	vænu	vænu

Declension of comparative of vænn

singular	masculine	feminine	neuter
nominative	vænni	vænni	vænna
accusative	vænna	vænni	vænna
dative	vænna	vænni	vænna
genitive	vænna	vænni	vænna
plural	masculine	feminine	neuter
nominative	vænni	vænni	vænni
accusative	vænni	vænni	vænni
dative	vænnum	vænnum	vænnum
genitive	vænni	vænni	vænni

Strong declension of superlative of vænn

singular	masculine	feminine	neuter
nominative	vænstr	vænst	vænst
accusative	vænstan	vænsta	vænst
dative	vænstum	vænstri	vænstu
genitive	vænsts	vænstrar	vænsts
plural	masculine	feminine	neuter
nominative	vænstir	vænstar	vænst
accusative	vænsta	vænstar	vænst
dative	vænstum	vænstum	vænstum
genitive	vænstra	vænstra	vænstra

Weak declension of superlative of vænn

singular	masculine	feminine	neuter
nominative	vænsti	vænsta	vænsta
accusative	vænsta	vænstu	vænsta
dative	vænsta	vænstu	vænsta
genitive	vænsta	vænstu	vænsta
plural	masculine	feminine	neuter
nominative	vænstu	vænstu	vænstu
accusative	vænstu	vænstu	vænstu
dative	vænstum	vænstum	vænstum
genitive	vænstu	vænstu	vænstu

Descendants

• Icelandic: vænn
• Faroese: vænur
• Norwegian Nynorsk: væn, ven; (dialectal) vén’e
• Swedish: vän
• Danish: væn
  • Norwegian Bokmål: ven

Further reading

• Zoëga, Geir T. (1910), “vænn”, in A Concise Dictionary of Old Icelandic, Oxford: Clarendon Press, page 502; also available at the Internet Archive