ordne

From Wiktionary, the free dictionary
Archived revision by Lo Ximiendo (talk | contribs) as of 12:53, 19 November 2019.
Jump to navigation Jump to search

Danish

Etymology

From Middle Low German ordenen, from Latin ōrdināre (to arrange, govern).

Pronunciation

  • IPA(key): /ɔrdnə/, [ˈɒːd̥nə]

Verb

ordne (imperative ordn, infinitive at ordne, present tense ordner, past tense ordnede, perfect tense er/har ordnet)

  1. to order, to set in order
  2. to sort out
  3. to adjust, to fix
    at ordne sit hår eller sit tøj
    to adjust one's hair or one's clothes
  4. to regulate
  5. to arrange, to fix up, to organize
  6. to see to, to take care of, to sort out, to straighten out, to deal with
  7. to settle
  8. to tidy up
  9. (slang) to defeat in combat, with or without the result of death
    • 2014, Sven Ørnø, Dyndhåb, Lindhardt og Ringhof →ISBN
      Alle sagde, at han var for stærk for mig, og ingen kunne vinde over ham i et slagsmål, men jeg viste dem sgu noget andet. Jeg ordnede ham nemt.
      Everyone said that he was too strong for me, and that noone could take him in a fight, but I sure proved them wrong. I easily did him.
    • 2015, Bo Reinholdt, Øjets purpur, Lindhardt og Ringhof →ISBN
      Kort og godt: han begyndte at gøre tilnærmelser til vore koner, og en af dem sladrede – og den gik jo ikke! Så mødte vi mandfolk op og ordnede ham.
      In brief: he began to make approaches to our wives, and one of them tattled - and that was unacceptable! Then we men came and did him.
  10. (vulgar, slang) to fuck, to do
    • 2016, Jens Michael Schau, Himlen begynder ved jorden, Lindhardt og Ringhof →ISBN
      Lad være med at nægte. Jeg overraskede jer. Og om morgenen fandt jeg hendes trusser på pladespilleren. Du ordnede hende, ikke?
      Don't deny it. I caught you. And in the morning, I found her panties on the record player. You did her, didn't you?
    • 2017, Christian Kampmann, Sunshine, Gyldendal A/S →ISBN
      Det endte med at jeg måtte holde hendes arme presset ned mod tæppet mens jeg ordnede hende med det eneste uskadte af mine lemmer.
      I ended up having to hold her arms pressed down into the blanket while doing her with my only uninjured limb.

Derived terms

Further reading


German

Verb

ordne

  1. (deprecated template usage) First-person singular present of ordnen.
  2. (deprecated template usage) Imperative singular of ordnen.
  3. (deprecated template usage) First-person singular subjunctive I of ordnen.
  4. (deprecated template usage) Third-person singular subjunctive I of ordnen.

Hunsrik

Pronunciation

Verb

ordne

  1. to order
  2. to arrange

Further reading


Norwegian Bokmål

Etymology

From Middle Low German ordenen

Verb

ordne (imperative ordn or ordne, present participle ordner, passive ordnes, simple past and past participle ordna or ordnet, present participle ordnende)

  1. to arrange, fix, take care of
  2. to organise, put in order

Derived terms

References