afschaffen

Dutch

Etymology

From af +‎ schaffen.

Pronunciation

• IPA^(key): /ˈɑfsxɑfə(n)/

• Audio:

  (file)

• Hyphenation: af‧schaf‧fen

Verb

afschaffen

1. (transitive) to abolish, abrogate

   (Brabantian)

   'k Em verjaardage afgeschaft, zever allema!

   I've stopped having birthdays, it's all humbug!

Conjugation

Conjugation of afschaffen (weak, separable)
infinitive	afschaffen
past singular	schafte af
past participle	afgeschaft
infinitive	afschaffen
gerund	afschaffen n
	main clause		subordinate clause
	present tense	past tense	present tense	past tense
1st person singular	schaf af	schafte af	afschaf	afschafte
2nd person sing. (jij)	schaft af, schaf af2	schafte af	afschaft	afschafte
2nd person sing. (u)	schaft af	schafte af	afschaft	afschafte
2nd person sing. (gij)	schaft af	schafte af	afschaft	afschafte
3rd person singular	schaft af	schafte af	afschaft	afschafte
plural	schaffen af	schaften af	afschaffen	afschaften
subjunctive sing.1	schaffe af	schafte af	afschaffe	afschafte
subjunctive plur.1	schaffen af	schaften af	afschaffen	afschaften
imperative sing.	schaf af
imperative plur.1	schaft af
participles	afschaffend	afgeschaft
1) Archaic. 2) In case of inversion.

Derived terms

• afschaffer
• afschaffing

 

Descendants

• Afrikaans: afskaf

Anagrams

• schaffen af