afschaffen

Definition from Wiktionary, the free dictionary
Jump to: navigation, search

Dutch[edit]

Pronunciation[edit]

Etymology[edit]

From af +‎ schaffen.

Verb[edit]

afschaffen

  1. (transitive) to abolish, abrogate
    (Brabantian)
    'k Em verjaardage afgeschaft, zever allema!
    (please add an English translation of this usage example)

Inflection[edit]

Inflection of afschaffen (weak, separable)
infinitive afschaffen
past singular schafte af
past participle afgeschaft
infinitive afschaffen
gerund afschaffen n
verbal noun
main clause subordinate clause
present tense past tense present tense past tense
1st person singular schaf af schafte af afschaf afschafte
2nd person sing. (jij) schaft af schafte af afschaft afschafte
2nd person sing. (u) schaft af schafte af afschaft afschafte
2nd person sing. (gij) schaft af schafte af afschaft afschafte
3rd person singular schaft af schafte af afschaft afschafte
plural schaffen af schaften af afschaffen afschaften
subjunctive sing.1 schaffe af schafte af afschaffe afschafte
subjunctive plur.1 schaffen af schaften af afschaffen afschaften
imperative sing. schaf af
imperative plur.1 schaft af
participles afschaffend afgeschaft
1) Archaic.

Derived terms[edit]

Anagrams[edit]