afstraffen

Definition from Wiktionary, the free dictionary
Jump to: navigation, search

Dutch[edit]

Pronunciation[edit]

Etymology[edit]

From af +‎ straffen.

Verb[edit]

afstraffen

  1. (transitive) to punish

Inflection[edit]

Inflection of afstraffen (weak, separable)
infinitive afstraffen
past singular strafte af
past participle afgestraft
infinitive afstraffen
gerund afstraffen n
verbal noun
main clause subordinate clause
present tense past tense present tense past tense
1st person singular straf af strafte af afstraf afstrafte
2nd person sing. (jij) straft af strafte af afstraft afstrafte
2nd person sing. (u) straft af strafte af afstraft afstrafte
2nd person sing. (gij) straft af strafte af afstraft afstrafte
3rd person singular straft af strafte af afstraft afstrafte
plural straffen af straften af afstraffen afstraften
subjunctive sing.1 straffe af strafte af afstraffe afstrafte
subjunctive plur.1 straffen af straften af afstraffen afstraften
imperative sing. straf af
imperative plur.1 straft af
participles afstraffend afgestraft
1) Archaic.

Anagrams[edit]