afkorten

Definition from Wiktionary, the free dictionary
Jump to: navigation, search

Dutch[edit]

Pronunciation[edit]

Etymology[edit]

From af +‎ korten.

Verb[edit]

afkorten

  1. (transitive) to shorten
  2. (transitive) to abbreviate
  3. (transitive) to abridge

Inflection[edit]

Inflection of afkorten (weak, separable)
infinitive afkorten
past singular kortte af
past participle afgekort
infinitive afkorten
gerund afkorten n
verbal noun
main clause subordinate clause
present tense past tense present tense past tense
1st person singular kort af kortte af afkort afkortte
2nd person sing. (jij) kort af kortte af afkort afkortte
2nd person sing. (u) kort af kortte af afkort afkortte
2nd person sing. (gij) kort af kortte af afkort afkortte
3rd person singular kort af kortte af afkort afkortte
plural korten af kortten af afkorten afkortten
subjunctive sing.1 korte af kortte af afkorte afkortte
subjunctive plur.1 korten af kortten af afkorten afkortten
imperative sing. kort af
imperative plur.1 kort af
participles afkortend afgekort
1) Archaic.

Derived terms[edit]

Anagrams[edit]