afstammen

Definition from Wiktionary, the free dictionary
Jump to: navigation, search

Dutch[edit]

Pronunciation[edit]

Etymology[edit]

From af +‎ stammen.

Verb[edit]

afstammen

  1. (intransitive) to descend, originate (from)

Inflection[edit]

Inflection of afstammen (weak, separable)
infinitive afstammen
past singular stamde af
past participle afgestamd
infinitive afstammen
gerund afstammen n
verbal noun
main clause subordinate clause
present tense past tense present tense past tense
1st person singular stam af stamde af afstam afstamde
2nd person sing. (jij) stamt af stamde af afstamt afstamde
2nd person sing. (u) stamt af stamde af afstamt afstamde
2nd person sing. (gij) stamt af stamde af afstamt afstamde
3rd person singular stamt af stamde af afstamt afstamde
plural stammen af stamden af afstammen afstamden
subjunctive sing.1 stamme af stamde af afstamme afstamde
subjunctive plur.1 stammen af stamden af afstammen afstamden
imperative sing. stam af
imperative plur.1 stamt af
participles afstammend afgestamd
1) Archaic.

Derived terms[edit]

Anagrams[edit]