afpakken

Definition from Wiktionary, the free dictionary
Jump to: navigation, search

Dutch[edit]

Pronunciation[edit]

Etymology[edit]

From af +‎ pakken.

Verb[edit]

afpakken

  1. (transitive) to snatch, take away

Inflection[edit]

Inflection of afpakken (weak, separable)
infinitive afpakken
past singular pakte af
past participle afgepakt
infinitive afpakken
gerund afpakken n
verbal noun
main clause subordinate clause
present tense past tense present tense past tense
1st person singular pak af pakte af afpak afpakte
2nd person sing. (jij) pakt af pakte af afpakt afpakte
2nd person sing. (u) pakt af pakte af afpakt afpakte
2nd person sing. (gij) pakt af pakte af afpakt afpakte
3rd person singular pakt af pakte af afpakt afpakte
plural pakken af pakten af afpakken afpakten
subjunctive sing.1 pakke af pakte af afpakke afpakte
subjunctive plur.1 pakken af pakten af afpakken afpakten
imperative sing. pak af
imperative plur.1 pakt af
participles afpakkend afgepakt
1) Archaic.

Anagrams[edit]