mand

See also: mänd

English

Etymology 1

Introduced by B. F. Skinner.

Noun

mand (plural mands)

1. (psychology) A verbal operant in which the response is reinforced by a characteristic consequence and is therefore under the functional control of relevant conditions of deprivation or aversive stimulation.

Verb

mand (third-person singular simple present mands, present participle manding, simple past and past participle manded)

1. (psychology) To produce a mand (verbal operant).

Etymology 2

Noun

mand (plural mands)

1. (obsolete) A demand.

Part or all of this entry has been imported from the 1913 edition of Webster’s Dictionary, which is now free of copyright and hence in the public domain. The imported definitions may be significantly out of date, and any more recent senses may be completely missing.
(See the entry for mand in Webster’s Revised Unabridged Dictionary, G. & C. Merriam, 1913.)

Anagrams

• MDNA, NMDA, damn, mDNA, nam'd

---

Danish

Etymology

From Old Norse maðr, from Proto-Germanic *mann-, from Proto-Indo-European *mánu- (“person”), *man-.

Pronunciation

• IPA^(key): /mæn/, /manˀ/
• Rhymes: -anˀ, -æn

Noun

mand c (singular definite manden, plural indefinite mænd)

1. man (adult male human)

Inflection

Declension of mand

common gender	Singular		Plural
	indefinite	definite	indefinite	definite
nominative	mand	manden	mænd	mændene
genitive	mands	mandens	mænds	mændenes

Derived terms

Terms derived from mand

• adelsmand
• afholdsmand
• alenemand
• altmuligmand
• alvorsmand
• amtmand
• andenmand
• andenstyrmand
• ankermand
• arbejdsmand
• Armand
• attentatmand
• avindsmand
• bagmand
• banemand
• bankmand
• bedemand
• bedstemand
• befalingsmand
• begmand
• bilmand
• bjergmand
• bladmand
• bolsmand
• bombemand
• bondemand
• borgermand
• brandmand
• brillemand
• brormand
• brugsmand
• buskmand
• bussemand
• bylandmand
• bådsmand
• bøhmand
• dannebrogsmand
• dannemand
• deltidslandmand
• doktormand
• domsmand
• donkeymand
• drabsmand
• dressmand
• drømmemand
• dæksmand
• dørmand
• ejermand
• eksmand
• embedsmand
• engelskmand
• enkeltmand
• enkemand
• erhvervsmand
• fagforeningsmand
• fagmand
• fangstmand
• farmand
• fattigmand
• fejemand
• filmmand
• finansmand
• fiskemand
• fjerdemand
• flovmand
• flyttemand

• flådemand
• fløjmand
• folketingsmand
• forbrugerombudsmand
• foregangsmand
• forligsmand
• formand
• forretningsmand
• forsikringsmand
• forstmand
• fragtmand
• franskmand
• frelsermand
• fremskridtsmand
• fritidslandmand
• frømand
• fylkesmand
• fællestillidsmand
• færgemand
• fæstemand
• førstemand
• førstestyrmand
• gasmand
• gerningsmand
• gestapomand
• græsenkemand
• græskarmand
• guttermand
• gårdmand
• handelsmand
• handymand
• havemand
• havmand
• herremand
• hipomand
• hirdmand
• hjemmelsmand
• hjemmeværnsmand
• hjulmand
• hofmand
• hovedmand
• husmand
• hvermand
• hædersmand
• hærværksmand
• hættemand
• højremand
• højskolemand
• høvedsmand
• idrætsmand
• idémand
• industrimand
• ismand
• jernmand
• jordemormand
• julemand
• jungmand
• kagemand
• kameramand
• karrieremand
• kinamand
• klabautermand
• knokkelmand
• knudemand
• kontaktmand
• kontormand

• krigsmand
• kromand
• købmand
• lagmand
• landmand
• landsmand
• landstingsmand
• langemand
• lensmand
• levemand
• ligemand
• lirekassemand
• lovsigemand
• lydmand
• lygtemand
• lysmand
• lægmand
• machomand
• mandbar
• manddom
• mande
• mandefag
• mandefald
• manderolle
• mandetime
• mandetøj
• mandeår
• mandfolk
• mandhaftig
• mandig
• mandlig
• mandschauvinistisk
• mandsdomineret
• mandsdragt
• mandsfigur
• mandshjerte
• mandshøj
• mandshøjde
• mandskab
• mandskor
• mandskøn
• mandsling
• mandslinje
• mandsmod
• mandsnavn
• mandsopdække
• mandsperson
• mandsrolle
• mandssamfund
• mandsskikkelse
• mandsstemme
• mandsstor
• mandsstærk
• mandstro
• mandstugt
• mandtal
• marsmand
• maskinmand
• medgerningsmand
• medicinmand
• mellemmand
• menigmand
• mestermand
• middelmand
• militærmand
• missionsmand

• modemand
• modstandsmand
• morgenmand
• motormand
• murerarbejdsmand
• muselmand
• museumsmand
• muskelmand
• målmand
• mælkemand
• mørkemand
• narkobagmand
• natmand
• naturvidenskabsmand
• nissemand
• nordmand
• nullermand
• nummermand
• oldermand
• ombudsmand
• ophavsmand
• opmand
• opsynsmand
• orlogsmand
• overfaldsmand
• overmand
• overopsynsmand
• overstyrmand
• overvismand
• pengemand
• pistolmand
• plovmand
• politiembedsmand
• politimand
• polititjenestemand
• postmand
• PR-mand
• pressetalsmand
• privatmand
• prmand
• præstemand
• pølsemand
• radiomand
• ransmand
• redningsmand
• regeringstalsmand
• reklamemand
• revolvermand
• riddersmand
• rigmand
• rigsdagsmand
• rigsombudsmand
• rorsmand
• rummand
• rådmand
• røgmand
• rømningsmand
• sandwichmand
• sejlsportsmand
• selskabsmand
• sendemand
• shippingmand
• showmand
• sidemand
• skolemand
• skovgangsmand

• skovmand
• skraldemand
• skønsmand
• snemand
• spillemand
• sportsmand
• sprællemand
• spåmand
• staldmand
• statsmand
• statstjenestemand
• stiftamtmand
• stimand
• storkøbmand
• stormand
• stridsmand
• stråmand
• stuntmand
• styrmand
• stævningsmand
• supermand
• synsmand
• sysselmand
• sædemand
• sømand
• talsmand
• taxavognmand
• teatermand
• tillidsmand
• tilsynsmand
• tingmand
• tissemand
• tjenestemand
• toldembedsmand
• topembedsmand
• topidrætsmand
• tredjemand
• troldmand
• træmand
• træskomand
• trøstermand
• tækkemand
• tændstikmand
• tæppemand
• tøjmand
• tømmermand
• udkiksmand
• undermand
• vagtmand
• valgmand
• vandmand
• vandringsmand
• vejmand
• venstremand
• verdensmand
• videnskabsmand
• vildmand
• vismand
• vognmand
• voldgiftsmand
• voldsmand
• voldtægtsmand
• vurderingsmand
• yngstemand
• åmand
• ægtemand

Further reading

• mand on the Danish Wikipedia.Wikipedia ^da

---

Dutch

Etymology

From Middle Dutch mande, from Proto-Germanic *mandō (“basket”).

Pronunciation

• Audio

  (file)

• Rhymes: -ɑnt

Noun

mand f (plural manden, diminutive mandje n)

1. basket

Derived terms

• fruitmand
• prullenmand

---

Old English

Alternative forms

• mond

Etymology

From Proto-Germanic *mandō (“basket”).

Noun

mand f

1. basket

Declension

Declension of mand (strong ō-stem)

Case	Singular	Plural
nominative	mand	manda, mande
accusative	mande	manda, mande
genitive	mande	manda
dative	mande	mandum

Descendants

• Middle English: mande
  • Scots: mand
  • English: maund