barn

English

Wikipedia

A barn (farm building) in Lithuania

Pronunciation

• enPR: bärn, IPA^(key): /bɑrn/
  • (Australia, Boston) IPA^(key): [baːn]
  • (NY) IPA^(key): [bɒən]
  • (New Zealand) IPA^(key): [bɐːn]
  • (UK) IPA^(key): [bɑː(ɹ)n]
  • (US) IPA^(key): [bɑɹn]
• Rhymes: -ɑː(r)n

Etymology 1

Middle English bern, from Old English bereærn 'barn, granary', compound of bere 'barley' and ærn, ræn 'dwelling, barn', from Proto-Germanic *razną (cf. Old High German erin, Old Norse rann), from pre-Germanic *h₁rh̥₁-s-nó-, from Proto-Indo-European *h₁erh₁- 'to rest'. More at rest and barley.

Noun

Wikipedia

Wikipedia

barn (plural barns)

1. (agriculture) A building, often found on a farm, used for storage or keeping animals such as cattle.
   • 1913, Joseph C. Lincoln, chapter 11, Mr. Pratt's Patients:

     One day I was out in the barn and he drifted in. I was currying the horse and he set down on the wheelbarrow and begun to ask questions.

2. (nuclear physics) A unit of surface area equal to 10^-28 square metres.
3. (informal, Canada, ice hockey) An arena.

   Maple Leaf Gardens was a grand old barn.

Derived terms

Terms derived from "barn"

barnstar barnstorm barnyard

barn dance barn door barn owl

barn-raising born in a barn smell the barn

Translations

building

• Armenian: (for cattle) գոմ (gom), (for sheep) փարախ (hy) (pʿarax), (for horses) ախոռ (hy) (axoṙ)
• Bulgarian: хамбар (bg) (hambar), плевня (bg) (plevnja)
• Crimean Tatar: anbar
• Czech: stodola (cs) f
• Danish: lade (da) c (for storage), stald (da) c (for animals)
• Esperanto: garbejo
• Estonian: rehi (et)
• Finnish: lato (storage), aitta (storage), karjasuoja (fi) (for animals)
• French: grange (fr) f, fenil (fr) m
• Georgian: ბეღელი (beḡeli), გომი (gomi), გომური (gomuri)
• German: Scheune (de) f, Stall (de) m, Schuppen (de) m
• Greek: (storage) αχυρώνας (el) m (achyrónas)
• Hungarian: csűr (hu), pajta (hu), istálló (hu)
• Icelandic: hlaða (is) f
• Italian: granaio (it) m
• Japanese: (storage shed) 納屋 (なや, naya), (for livestock) 家畜小屋 (かちくごや, kachikugoya)
• Jèrriais: grange f

• Latgalian: klāvs
• Latin: stadīle n (Mediaeval)
• Latvian: kūts, klēts f
• Luxembourgish: Scheier f
• Malay: bangsal
• Norwegian: låve m
• Polish: stodoła (pl) f
• Portuguese: celeiro (pt)
• Romanian: hambar (ro)
• Russian: овин (ru) m (ovín), амбар (ru) m (ambár), сарай (ru) m (saráj)
• Scottish Gaelic: sabhal m
• Serbo-Croatian: štagalj m
• Slovak: stodola f
• Slovene: hlev (sl) m inan, štala f
• Spanish: granero (es) m (barn for crops), establo (es) m (barn for livestock), galpón m
• Swedish: ladugård (sv) c, lagård c (colloquial), lada (sv) c (storage)
• Turkish: ahır (tr)
• Volapük: lecek (vo), (horse) jevodalecek (vo), (cattle) veteralecek (vo)

unit

• Greek: μπαρν n (barn)
• Polish: barn (pl) m

• Russian: барн m (barn)
• Swedish: barn (sv)

The translations below need to be checked and inserted above into the appropriate translation tables, removing any numbers. Numbers do not necessarily match those in definitions. See instructions at Help:How to check translations.

Translations to be checked

• Albanian: plevicë f
• Serbo-Croatian: ambar m
• Italian: stalla f (1), barn (2), granaio (4)?, baracca (5)?

• Japanese: 納屋(なや, naya)(1)
• Romanian: hambar f and m
• Slovene: skedenj m, gumno n

Verb

barn (third-person singular simple present barns, present participle barning, simple past and past participle barned)

1. (transitive) To lay up in a barn.
   • Shakespeare

     Men […] often barn up the chaff, and burn up the grain.

   (Can we find and add a quotation of Fuller to this entry?)

Etymology 2

From Middle English barn, bern, from Old English bearn (“child, son, offspring, prodigy”) and Old Norse barn (“child”). More at bairn.

Noun

barn (plural barns)

1. (dialect, parts of Northern England) A child.

Synonyms

• (child): bairn

Translations

dialect: child

Anagrams

• bran
• NRAB

---

Breton

Verb

barn

1. to judge

---

Danish

Etymology

From Old Norse barn (“child”).

Pronunciation

• IPA^(key): /barn/, [b̥ɑːˀn]

Noun

barn n (singular definite barnet, plural indefinite børn)

1. child

Usage notes

In compounds: barn-, barne-, barns-, børne- or -barn (-barnet, -børn, -børnene).

Related terms

    Related terms

adoptivbarn barnagtig barnagtighed barndom barnealder barneansigt barnebarn barnebillet barnecykel barnedåb barnefader barnefar barnefødsel barnefødt barnefødt barnehoved barnekammer barnemad barnemoder barnemor barnemord barnepige barnepleje barnerov barnerumpe barneseng barneske barneskefuld barnesko barneskole barnesprog barnestjerne barnestol barnesæde

barnetro barnevogn barneår barnlig barnlille barnløs barnsben brystbarn bysbarn børnearbejde børnebegrænsning børnebibliotek børnebidrag børnebillet børnebog børnebogsforfatter børnecheck børnecykel børnedødelighed børneernæring børnefamilie børnefjendsk børnefjendtlig børneflok børneforsorg børneforsorgspædagog børnefødselsdag børneglad børnehave børnehaveklasse børnehavepædagog børnehjem børnehjælpsdag børnehospital

børnehøjde børneinstitution børnekultur børnelammelse børnelokker børnelæge børnelærdom børnemad børnemisbrug børnemisbruger børnemishandling børneopdragelse børneopsparing børneorm børneparkering børnepasning børnepasser børnepenge børneporno børnepsykiater børnepsykiatri børnepsykiatrisk børnepsykolog børnepsykologi børnepsykologisk børnerig børnerigtig børnesang børnesikker børnesikre børnesikring børneskole børnesprog børnesygdom

børnesæde børnesår børneteater børnetegning børnetilskud børnetække børnetøj børneven børnevenlig børneværelse børneværn børneægteskab børneår børn og unge-udvalg DAMP-barn delebarn diebarn elleveårsbarn elveårsbarn enebarn feriebarn flaskebarn fællesbarn fødselsdagsbarn førskolebarn gadebarn gammelmandsbarn gudbarn gudebarn hittebarn hjertebarn kælebarn legebarn mongolbarn

niårsbarn næstsøskendebarn nøglebarn oldebarn pattebarn pigebarn plejebarn problembarn reagensglasbarn rhesusbarn skilsmissebarn skolebarn skødebarn smertensbarn småbarn spædbarn stedbarn svagbørn svagbørnskoloni svigerbørn svøbelsebarn svøbelsesbarn særbarn søndagsbarn søskendebarn tipoldebarn toårsbarn troldebarn vidunderbarn ægtebarn ønskebarn

Inflection

Inflection of barn

neuter gender	Singular		Plural
	indefinite	definite	indefinite	definite
nominative	barn	barnet	børn	børnene
genitive	barns	barnets	børns	børnenes

---

Faroese

Etymology

From Old Norse barn, from Proto-Germanic *barną, the passive participle of *beraną; cognate with Latvian bērns (“child”), Lithuanian bérnas (“servant”); from from Proto-Indo-European *bʰer-, *bʰére-.

Pronunciation

• IPA^(key): [ˈpatn]
• Rhymes: -atn

Noun

barn n (genitive singular barns, plural børn)

1. child

Declension

n5	Singular		Plural
	Indefinite	Definite	Indefinite	Definite
Nominative	barn	barnið	børn	børnini
Accusative	barn	barnið	børn	børnini
Dative	barni	barninum	børnum	børnunum
Genitive	barns	barnsins	barna	barnanna

---

Gothic

Romanization

barn

1. Romanization of 𐌱𐌰𐍂𐌽

---

Icelandic

Etymology

From Old Norse barn, from Proto-Germanic *barną.

Pronunciation

• IPA^(key): [ˈpartn], IPA^(key): [ˈpatn] (colloquial), IPA^(key): [ˈparn] (Southeast dialect)
• Rhymes: -artn

Noun

barn n (genitive singular barns, nominative plural börn)

1. a child

Declension

declension of barn

n-s	singular		plural
	indefinite	definite	indefinite	definite
nominative	barn	barnið	börn	börnin
accusative	barn	barnið	börn	börnin
dative	barni	barninu	börnum	börnunum
genitive	barns	barnsins	barna	barnanna

Derived terms

• smábarn
• brjóstbarn
• undrabarn
• ungabarn
• ungbarn
• barnalegur
• barnalæknir
• brennt barn forðast eldinn
• barnshafandi

---

Norwegian Bokmål

Etymology

From Old Norse barn.

Noun

barn n (definite singular barnet; indefinite plural barn; definite plural barna/barnene)

1. child

References

• “barn” in The Bokmål Dictionary.

---

Norwegian Nynorsk

Etymology

From Old Norse barn.

Noun

barn n (definite singular barnet; indefinite plural barn/born; definite plural barna/borna)

1. child

References

• “barn” in The Nynorsk Dictionary.

---

Old Norse

Etymology

From Proto-Germanic *barną, the passive participle of *beraną; cognate with Latvian bērns (“child”), Lithuanian bérnas (“servant”); from from Proto-Indo-European *bʰer-, *bʰére-.

Noun

barn n (genitive barn, plural bǫrn)

1. child

Declension

Declension of barn

	Singular		Plural
	Indefinite	Definite	Indefinite	Definite
Nominative	barn	barnit	bǫrn	bǫrnin
Accusative	barn	barnit	bǫrn	bǫrnin
Dative	barni	barninu	bǫrnum	bǫrnunum
Genitive	barns	barnsins	barna	barnanna

---

Old Saxon

Etymology

From Proto-Germanic *barną, whence also Old English barn, Old High German barn, Swedish barn.

Noun

barn n

1. child

Declension

Declension of barn (strong a-stem)

	Singular	Plural
nominative	barn	barn
accusative	barn	barn
genitive	barnes	barnō
dative	barne	barnum
instrumental	—	—

---

Old Swedish

Etymology

From Old Norse barn.

Noun

barn n

1. child

Declension

Declension of barn (a-stem)

	singular		plural
	indefinite	definite	indefinite	definite
nominative	barn	barnit	barn	barnin
accusative	barn	barnit	barn	barnin
dative	barni	barninom	barnom	barnomom
genitive	barns	barnsins	barna	barnanna

Descendants

• Swedish: barn

---

Polish

Noun

barn m

1. barn (unit)

Declension

    declension of barn

	singular	plural
nominative	barn	barny
genitive	barnu	barnów
dative	barnowi	barnom
accusative	barn	barny
instrumental	barnem	barnami
locative	barnie	barnach
vocative	barnie	barny

---

Swedish

Pronunciation

• IPA^(key): /bɑːɳ/

• audio

  (file)

Etymology

From Old Swedish barn (“child”), from Old Norse barn (“child”), from Proto-Germanic *barną. Cognate with Danish, Icelandic, Old Saxon, Old High German barn. Cognate with Latvian bĕrns (child), Lithuanian bérnas (worker) and bernélis (child), a kind of participle to bära (to bear, to carry, as in childbirth).

Noun

barn n

1. a child (a young person)
2. (someone's) child, offspring (a son or daughter)
3. a descendant (e.g. children of Abraham)
4. a follower (e.g. God's children)
5. (someone's) creation, invention
6. (uncountable) barn; a unit of area in nuclear physics

Declension

Declension of barn

	singular		plural
Neuter	indefinite	definite	indefinite	definite
nominative	barn || barnet || barn || barnen
genitive	barns || barnets || barns || barnens

Synonyms

• unge

Related terms

barnablick or barnblick barnadödlighet or barndödlighet barnafar or barnafader barnafrom barnafödande barnaföderska barnafödsel barnaga barnahand barnalstring barnamord barnamördare barnansikte barnantal barnarbetare barnarbete barnarov or barnrov barnaröst barnasinne barnaskap barnaskara or barnskara barnatro barnavård barnaår or barnår

barnaöga or barnöga barnbarn barnbarnsbarn barnbassäng barnbeck barnbegränsning barnberättelse barnbespisning barnbibliotek barnbidrag barnbiljett barnbjudning barnblöja barnbok barnby barnbördshus barnbördsklinik barncykel barndag barndaghem barndom barndop barnfamilj barnfest

barnfilm barnflicka barnfond barnfödd barnförbjuda barnföreställning barnförlamning barngrupp barngudstjänst barnhage barnhem barnhuvud barnhälsovård barnjungfru barnkalas barnkammare barnkirurgi barnklinik barnkläder barnkoloni barnkonfektion barnkonto barnkonvention barnkrubba

barnkull barnkultur barnkunskap barnkupé barnkär barnkör barnledig barnlek barnlitteratur barnläkare barnlös barnmat barnmedicinsk barnmisshandel barnmorska barnmottagning barnolycksfall barnombudsman barnomsorg barnopera barnoverall barnparkering barnpassning barnpension

barnperspektiv barnpiga barnpornografi barnporr barnprogram barnprostitution barnpsykiater barnpsykiatri barnpsykiatrisk barnpsykolog barnpsykologi barnpuder barnramsa barnrik barnrikeshus barnrumpa barnröst barnsaga barnsak barnsben barnsbörd barnsele barnsits barnsjukdom

barnsjukhus barnsjuksköterska barnsjukvård barnsko barnskrik barnskydd barnskötare barnsköterska barnskötsel barnslig barnsnöd barnsoldat barnspråk barnstadium barnstol barnstorlek barnstuga barnsäker barnsäng barnsöl barnteater barnteckning barntillsyn barntillåten

barntillägg barntimme or barntimma barnträdgårdslärare barntvätt barnunge barnuppfostran barnvagn barnvakt barnverksamhet barnvisa barnvälling barnvänlig barnår barnäktenskap barnöga brorsbarn dibarn spädbarn systerbarn underbarn

See also

• pojke
• flicka

References

• barn in Svenska Akademiens Ordlista över svenska språket (13th ed., online)
• barn in Svenska Akademiens ordbok online.

---

Welsh

Pronunciation

• IPA^(key): [bɑːn]

Noun

barn ?

1. opinion, view

Mutation

Welsh mutation
radical	soft	nasal	aspirate
barn	farn	marn	unchanged